For de mange er vinterbadning oftest et koldt gys!
Vi kender alle fornemmelsen af sæsonens første badetur…
Vandet føles iskoldt, og man begynder helt at gispe efter vejret, selvom man stille og roligt får mere og mere af kroppen under vand – gang denne følelse med 10, så får du fornemmelsen af at være vinterbader!

Hvornår bader man i koldt vand?
Koldt vand defineres med en temperatur på under 20 grader. Og du oplever et ”kuldechok” når du går i vandet, uanset om det er 19 eller 3 grader, fordi at det sker med kroppen,er det samme, ifølge speciallæger i anæstesiologi Teit Mantoni,  som forsker i kuldepåvirkninger af mennesket.

Men du skal blot være rolig, for alder er ingen hindring for, at blive vinterbader…

Når du er vinterbader, giver du kroppen et kuldechok. Kuldechokket opstår når vores krop møder det kolde vand, og I det øjeblik begynder man helt automatisk, at gispe efter vejret og hyperventilere.
Blodkarrene i vores arme, ben og fingre trækker sig sammen, og blodet begynder at løbe mod de indre organer – blandt andet op til hjertet, som begynder at slå hurtigere, og dernæst stiger blodtrykket også en smule. Dette her kalder Teit Mantoni for ”motion til blodkarrene”, fordi at alle vores kar åbner sig når vi kommer op af vandet, og det er her vi får den varme fornemmelse, da vores blod igen strømmer ud til vores arm, ben, tæer, fingre og ansigtshud. Denne sammentrækning og udvidelse af vores blodkar er en helt naturlig refleks, som bl.a. skyldes, at vores krop forsøger at holde på varmen. Kroppen afgiver varme via de perifere blodkar i ben og arme, så når vores blod begynder at samle sig i de indre organer, går der længere tid, førend man bliver kold. 

Førhen mente man, at vores møde med det kolde vand var det som fik blodtrykket til at stige kraftigt…
Men efter at der nu er lavet flere undersøgelser, viser det sig, at den største stigning i blodtrykket sker, lige inden man skal i vandet!
Dette kunne formentligt være fordi man mentalt begynder at forberede sig på det kolde gys der kommer, eller fordi man bliver ængstelig. Faktisk stiger blodtrykket kun en lille smule, når man møder det kolde vand, og dernæst stabiliserer det sig heldigvis igen, når man kommer op og får varmen.
Men bare rolig, det er ikke kun som vinterbader at dit blodtryk stiger, det gør det oftest flere gange i løbet af en dag på påpeger Teit Mantoni. Det kan eksempel stige, hvis du bliver hidsig i trafikken eller anstrenger dig fysisk.

 Hvis du har du hjerteproblemer behøver dette ikke være en hindring for at du kan blive vinterbader.

Ifølge vores ekspert Teit Mantoni, er der ikke nogen øvre aldersgrænse for, hvem der kan tåle at vinterbade. Det afgørende er, at man som vinterbader har et godt helbred og ikke lider af et tårnhøjt blodtryk eller en alvorlig hjertesygdom. Er man disponeret for en hjertesygdom, eller tager medicin, bør man tale med sin læge, inden man kaster sig ud i vinterbadning.
Men som udgangspunkt vil Teit Mantoni sige, at langt de fleste sagtens vil kunne kaste sig ud at blive vinterbader.

Tidligere frarådede man alle personer med hjertesygdomme at vinterbade, men hvis man er i en velfungerende behandling og ikke lider af en meget alvorlig hjertesygdom, som for eksempel hjerterytmeforstyrrelser eller forsnævring af kranspulsåren, kan de fleste udmærket tåle at vinterbade. Dog er det vigtigt, at man starter stille og roligt op, og langsomt vænner kroppen til stadigt koldere temperaturer.

Hvis dit hjerte og blodtryk intet fejler, er det til gengæld ikke nødvendigt med langsom tilvænning til det kolde gys. 

Tit sagde man før hen, at hvis man ville være vinterbader, så skulle man starte om sommeren, og fortsætte. Dette har dog desværre afholdt mange fra at blive vinterbadere, hvilket er synd. Fejler du intet og får du lyst til at blive vinterbader, så start endelig når du lyster!

Når først du har været tre gange i det kolde vand, så har din krop vænnet sig til kuldechokket. At vænne sig til kuldechokket betyder, at hjertefrekvensen bliver knap så højt, og at man hyperventilerer noget mindre.
Og bare rolig…

Din tilvænning til det kolde gys holder et halvt års tid – også selvom der går uger imellem hver badetur. 

Hvis en kold dukkert skulle give mig et godt humør, hvorfor skal jeg så ikke bare skrue lidt op, for den kolde hane i brusebadet, i stedet for at udsætte mig selv for denne slags chokoplevelser, vil du måske spørge? 

Vinterbadning er ikke blot en tur i vandet, det er en totaloplevelse, hvor du med turen i søen, også kan nyde de smukke omgivelser og roen ude i naturen.

Skal man lytte efter eksperten Teit Mantoni, så er der en fysiologisk forklaring på det sus, som flere vinterbadere beskriver.

Når vi bader i koldt vand, frigives der en masse signalstoffer i hjernen; adrenalin, noadrenalin, serotonin, kortisol og dopamin. Disse signalstoffer bevirker dels, at blodkarrene trækker sig sammen og afslappes, og dels har de en positiv effekt på humøret.
Så prøv en tur i det kolde gys… når du kommer op af vandet og føler dig høj, så er det signalstoffernes skyld.

Dog skal det siges at Teit Mantoni også påpeger at lettelsen over, at have overstået det kolde gys, formentligt også kan spille ind. Det er jo en belønning til kroppen, at man har overlevet det, man har udsat den for.

Kan jeg ikke blot tage en tur under den kolde bruser derhjemme?

Nej en tur under den kolde bruser er ikke det samme som helkropsbadning i koldt søvand. Brusebadet rammer kun nogle steder på kroppen, og dermed opstår der modstridende signaler, i den måde vores krop registrerer temperaturen på. Det kan faktisk være mere smertefuldt, at tage et koldt brusebad, da man kun udsætter dele af kroppen for kulde, og den samme smerte vil ikke opstå, hvis man dypper hele kroppen i koldt vand på en gang. 

Men har du ikke taget springet endnu…
Kan du altid starte ud med et koldt brusebad derhjemme, så udløses der også kulderespons i kroppen og så er du jo startet ,og har taget et godt skridt på din vej til at blive vinterbader – og vi byder dig hellere end gerne velkommen i Almind-Wellet.

Fordele som vinterbader: 

Immunsystemet bliver aktiveret, når man udsætter sig selv for kortvarige kraftige stimuli.
Så når man hopper i iskoldt vand, så får man gang i hele immunsystemet, og formentlig beskytter det i hvert fald mod øvre luftvejssygdomme. Faktisk har en epidemiologisk undersøgelse vist, at hyppigheden af øvre luftvejsinfektioner, som forkølelse, bihulebetændelse og halsbetændelse faldt med 40 procent hos vinterbadere.

En anden undersøgelse peger på, at vinterbadning kan være gavnligt i forhold til type 2 diabetes. Her har man set, at insulin-niveauet faldt hos personer, der vinterbadere regelmæssigt

Der er også en hypotese om, at vinterbadning er godt for kredsløbet.
Man har målt blodtrykket på nogle vinterbadere og registreret, at deres blodtryk faldt en anelse hen over vintersæsonen. Måske skyldes det, den motion blodkarrene får, når man udsætter sin krop for et kuldechok.

Som ekstra bonus fryser vinterbadere ikke nær så meget, når de er ude i det kolde vejr.
Ud over at man som vinterbader får en anden fornemmelse af kulde, bliver man også bedre til at skrue op for sit indre kraft/varmeværk og lave energi, så man undgår at ryste af kulde.

Hos Almind-Wellet er der også en social del i at være vinterbader!
Efter det kolde dyp i søen, går de fleste en tur ind i den varme sauna. Her finder vi som medlemmer ofte ud af at hygge os sammen, vi mødes måske en gang om ugen fast, drikker en kop kaffe bagefter og får os nogle hyggelige stunder og gode grin.

Kilde: Hop i fjorden speciallæger i anæstesiologi Teit Mantoni, som forsker i kuldepåvirkninger af mennesket.