Ud fra den rådgivning vi har fået indtil nu, har det været bestyrelsens opfattelse, at det ikke har være muligt at gøre noget, i forhold til opsigelsen af vores brugeraftale. Efter opfordring fra Søren Bøtker, er vi som bestyrelse dog blevet enige om at kontakte 2-3 uafhængige advokater og bede dem undersøge, om det vil give mening at lægge sag an mod Silkeborg Kommune.
Vi vil sikre, at I er fuldt informeret om udviklingen og de næste skridt, vi vil tage som forening. Vi vil gerne understrege, at vi som forening er taknemmelige for jeres støtte og engagement ved generalforsamlingen. Jeres deltagelse og bidrag er afgørende for vores fællesskab og vores muligheder for at opretholde vores traditioner og normer. Vi værdsætter jeres tillid og vil gøre vores bedste for at forsvare vores foreningsinteresser. Vi håber på en positiv vurdering fra advokaterne, og vi vil holde jer opdateret, så snart vi har mere information at dele.