Foreningsregler for Almind-Wellet

1. Kulturen i Almind-Wellet

  • Alle skal have det rart, derfor gør vi ikke noget, der kan krænke andre.
  • Vi opfordrer til, at man hilser på hinanden, når vi mødes på broerne, i saunaerne og i vandet.
  • Vi har omsorg for og hjælper hinanden.
  • Vi hjælper hinanden ved at minde hinanden om foreningsreglerne i en god tone og følger kulturen i Almind-Wellet.
  • Respektér andres sproglige og intime grænser.
  • I Almind-Wellet går vi i saunaen med og uden badetøj, og vi går i vandet eller skyller os, inden vi benytter saunaen.
  • Vi accepterer de, som gerne vil sidde nøgne, men samtidig respekterer vi også de personer, som gerne vil være tildækket med håndklæde eller have badetøj på.
  • Ryd op efter dig selv af hensyn til de næste brugere.
  • Begræns dit ophold, hvis der er mange der vil benytte saunaen.
  • Vi overholder de generelle regler for brug af Østre Søbads faciliteter.
  • Almind-Wellets arrangementer er kun for medlemmer.

2. Nye medlemmer

  • Inden du bliver medlem i Sauna- og Vinterbaderforeningen Almind-Wellet, skal du først deltage i et obligatorisk introkursus, hvor du informeres om de potentielle risici, der er forbundet med badning i koldt vand, brug af den varme sauna og naturligvis vores regler for orden, samvær og den gode kultur.
  • Det er ikke tilladt at bruge saunaen, før du har været på kursus.
  • Deltagelse i et intro-arrangement er obligatorisk og bliver registreret, inden du kan blive fuldgyldigt medlem.
  • Nye medlemmer opfordres til at søge egen viden om, hvordan sauna og vinterbadning praktiseres, og om de potentielle risici, der er forbundet med badning i koldt vand og varmen i saunaen.

3. Adgang og adgangskontrol

Adgang og adgangskontrol er med til, at der ikke kommer fremmede personer ind i vores sauna.

  • Der er KUN adgang til sauna og forrum for medlemmer og gæster.
  • Medlemskab er personligt, og din adgangskode må ikke udlånes til andre – heller ikke dine nærmeste og familiemedlemmer.
  • Låsesystemet registrerer dit brug af adgangskoden.
  • Luk kun folk ind, som du ved er medlem. Er du usikker, kan du lade den anden person låse sig ind først. Ansvaret er dit.
  • Alle medlemmer har pligt og ret til at spørge personer, hvor der kan være tvivl om medlemskab. Der spørges naturligvis pænt og ordentligt, som den kultur vi repræsenterer i foreningen.

4. Ophold i sauna og forrum

Inden du går ind

  • Gå altid i søen eller bruseren, inden du bruger saunaen.
  • Skyl fødderne, inden du går ind i forrummet.
  • Alt fodtøj placeres uden for forrummet – stil det gerne ind under hylden. Fodtøj, badesandaler, badesokker og lign. er IKKE tilladt i sauna og forrum.
  • Vi bruger ikke forrummet til omklædning. Al omklædning foregår i søbadets omklædning eller diskret på broerne.

Håndklæder og påklædning

  • I saunaen må du sidde nøgen eller tildækket med håndklæde efter eget valg. Det er også tilladt at bruge badetøj.
  • Det er IKKE tilladt at bruge underbukser under badetøjet.
  • Sid altid på et fuldt ud sugende og TØRT håndklæde, så du efterlader bænken tør til det næste medlem.
  • Medbring et eller flere håndklæder. Håndklædet SKAL dække hele den plads, du sidder på.
  • Du SKAL også have et fuldt ud sugende håndklæde med til dine fødder, hvis de er på bænken, og til ryggen, hvis du læner dig tilbage.
  • Der må ikke være badetøj i forrummet. Badetøj skal hænges udenfor.

Adfærd i sauna og forrum

  • Undlad berøring af andre i sauna og forrum, som f.eks. massage, kærtegn og lignende.
  • Undlad at praktisere yogaøvelser og lignende i sauna og forrum.
  • Saunaen er ikke et privat rum – det du siger, kan høres og kommenteres af andre.
  • Spørg altid, før du hælder vand på ovnen, max 1 skefuld – og respektér et nej.
  • Det er ikke tilladt at hælde olier og enhver form for røgelse m.v. på stenene. Kun vand, og kun i begrænset omfang.
  • Rygning, nikotinposer og indtagelse af alkohol er ikke tilladt i sauna og forrum.

Hvad må du tage med ind

  • Glas, glasflasker, mad, tyggegummi og lign. er ikke tilladt i sauna eller forrum.
  • Tasker, net, tøj og lign. er IKKE tilladt i sauna og forrum.
  • I forrummet opbevarer vi KUN håndklæde, badekåbe, drikkedunke, nøgler og værdigenstande såsom pung, ure og briller.

Mobiltelefon og elektronik

  • Det er forbudt at medbringe mobiltelefon, kameraer og andet elektronisk udstyr i saunaen (undtaget brug i forbindelse med gus og medlemskontrol).
  • Kameraer og andet elektronisk udstyr skal holdes slukket i forrummet.
  • Det er tilladt at se og svare på beskeder på mobiltelefonen i forrummet, dog ikke at føre samtale.

5. Ophold på offentlige arealer ved Østre Søbad

Når vi kommer i Sauna- og Vinterbaderforeningen, viser vi hensyn til søbadets øvrige gæster, herunder at:

  • Omklædning foregår i Østre Søbads omklædning eller diskret på broerne.
  • Du tildækker dig, når du går fra sauna eller omklædningsrummene til badebroerne.
  • Foreningens medlemmer dyrker IKKE nogen form for yoga eller andre meditative udstrækningsøvelser i området omkring sauna og forrum eller på badebroen – ej heller inde i saunaen.

6. Fotografering

  • Det er forbudt at fotografere personer, som benytter Almind-Wellets anlæg, uden deres tilladelse.
  • Det samme gælder på de offentlige arealer ved Østre Søbad: det er forbudt at fotografere personer uden deres tilladelse.

7. Gæster og ledsagere

Gæster og ledsagere er velkomne og kan købe en personlig gæstebillet via hjemmesiden.

  • Gæster skal indløse en personlig gæstebillet til Almind-Wellet.
  • Gæstebilletter kan KUN anvendes i det tidsrum, billetten er købt til.
  • Ledsagere skal ligeledes indløse en gæstebillet til Almind-Wellet.
  • Medlemsreglerne gælder også for gæster og ledsagere.

8. Børn

  • Børn under 15 år er velkomne i følge med en voksen og SKAL være under opsyn ved brug af sauna, ophold på badebroerne og vinterbadning.
  • Er dine børn og/eller børnebørn ikke medlem af Almind-Wellet skal de indløse en gæstebillet, på lige vilkår med voksne.
  • Medlemsreglerne og priserne gælder også for børn.
  • Børns ophold og adfærd i foreningen er dit ansvar.

9. Sikkerhed

Badning og ophold i Almind-Wellet sker på eget ansvar.

  • Bad med omtanke af hensyn til din egen og andres sikkerhed.
  • Bad ikke alene.
  • Vinterbadning bør altid udføres med omtanke for egne grænser og evner. Har du underliggende helbredsproblemer, bør du rådføre dig med din læge, inden du deltager i vinterbadning.
  • Børn under 15 år skal være ledsaget og overvåget af en voksen under hele vinterbadningen.
  • I tilfælde af regn- eller frostvejr kan trappe og badebro blive glatte.
  • I den grønne kasse ved toppen af trappen er der tørt sand, som kan benyttes til at strø ud på trappe og badebro.

10. Saunagus

Saunagus er et tilbud til dig fra frivillige, der bruger deres tid og energi på at give rum og gode energier til dig.

Respektér det frivillige arbejde, meld afbud hvis du ikke kan komme alligevel, og giv pladsen til et andet dejligt medlem. Reservér ikke plads med dit håndklæde i saunaen inden og under gus – „at flytte sig giver nye oplevelser og indsigt, hvor du kommer frem“.

  • Tilmelding til gus lægges løbende på goMember.
  • Der er 18 pladser til hvert gus.
  • Du kan og må kun melde dig selv til gus.
  • Du må deltage i max. 1 gus pr. 30 dage, for at flest mulige medlemmer kan få glæde af gusarrangementerne.
  • Prisen er kr. 25,- pr. gus, der betales ved tilmelding.
  • Hvis du afmelder dig, refunderes tilmeldingsgebyret ikke.
  • Saunagus er 3 gange om ugen – torsdag kl. 10.00-11.00 samt onsdag og søndag kl. 19.00-20.00.
  • Bestyrelsen kan godkende gus ved særlige lejligheder udover onsdage, torsdage og søndage, f.eks. marathongus i forbindelse med opstart af sæson og andre særlige lejligheder.
  • Vi bruger rene æteriske olier og vand til saunagus.
  • Gusmesteren sætter tonen for det pågældende gus.
  • Husk tørt og sugende håndklæde til at sidde på, et til dine fødder og et til ryggen.
  • Du kan ikke reservere plads med dit håndklæde i saunaen inden og under gusset.

HUSK

  • At drikke godt med vand både før, under og efter gus – drikkedunke kan medtages i saunaen.
  • Saunagus er altid på eget ansvar, og har du alvorlige helbredsproblematikker eller er gravid, så check da deltagelse med egen læge før tilmelding.

11. Konsekvenser ved overtrædelse

  • Overtrædelse af ovenstående regler kan få konsekvens for dit medlemskab af Sauna- og Vinterbaderforeningen Almind-Wellet.
  • En overtrædelse af reglerne for adgang og adgangskontrol får konsekvens for medlemskabet og medfører eksklusion jf. vedtægterne.
  • Udlån af adgangskode medfører eksklusion fra foreningen jf. vedtægterne.
  • Misbrug af medlemskab og fotografering på området uden tilladelse kan medføre permanent eksklusion af Almind-Wellet.

OBS! Udlån af nøglekode eller medbringelse af gæster uden gyldig gæstebillet medfører bortvisning i indeværende og næste sæson.