Nyhedsbrev fra bestyrelsen maj 2022:
Vi er gennem det seneste stykke tid blevet informeret om, at der er tiltagende problemer med at
efterleve vores enkle og klare ORDENS- & SAMVÆRS-REGLER i saunaen.
det drejer sig dels om overholdelse af forbud mod PÅKLÆDNING i saunaen (ikke at forveksle med
TILDÆKNING med håndklæde ), dels om adgang for uvedkommende, dvs ikke-medlemmer. Der har
ved flere lejligheder lugtet af “stærk tobak”/hash samt efterladt flasker med alkoholiske
drikkevarer.
Døren har ligeledes været blokeret, så den ikke kan lukke – og vi har en fornemmelse af, at der ind
imellem skaffes adgang for gratister.
Disse problemer mener vi bestemt må skyldes uvedkommende personer, der skaffer sig adgang, da
foreningens medlemmer eller dagskort-betalende gæster naturligvis ikke kunne finde på at
misbruge den tillid , der ligger i at drive foreningens aktiviteter – herunder først og fremmest
saunaen – uden fast opsyn.
Vores klare mål er fortsat, at vi skal kunne færdes trygt og rart på Østre Søbad uden unødig
kontrol.
Men vi vil fra bestyrelsens side i de næste uger foretage jævnlige kontroller af de tilstedeværendes
hjemmel til at befinde sig i saunaen m.m……..d.v.s. at man fremover skal kunne og ville oplyse
NAVN, MEDLEMSNUMMER og ADGANGSKODE, hvis man bliver adspurgt af et bestyrelses-medlem.
( Vi bryder os bestemt ikke om at skulle være “bussemænd” eller iklædes kontrollør-kasketter, men
finder det nødvendigt i situationen at stramme op på ovennævnte regler )
Vi erindrer derfor om, at misligholdelse af ovennævnte regler kan indebære fortabelse af
medlemsretten i foreningen Almind-wellet.
…….og så til de lidt mere sociale og hyggelige sider af sauna-livet
Vi holder sæson-afslutning ONSDAG d. 1. juni kl. 19.00 – uden sauna: Den lukkes ned d. 31.maj.
foreningen vil være vært ved et mindre, men hyggeligt traktement på Østre Søbad.
Der kommer opslag med forhåndstilmelding dels på hjemmesiden www.Almind-wellet.dk , dels på
FB-siden.
Mvh – bestyrelsen